Årets festival finder sted
4. – 6. juli 2025 ved vandtårnet
Brønshøj Sommerjazz er en tre-dages musikfestival, der kombinerer kunstnerisk højde med social bæredygtighed. Festivalen bringer jazzoplevelser af høj kvalitet til Brønshøj, en bydel med begrænset adgang til kulturelle tilbud, og skaber et inkluderende fællesskab på tværs af sociale og kulturelle skel. Programmet rummer både gratis og entrébaserede koncerter, med særligt fokus på børn, unge og familier. Festivalen fremmer diversitet, lokalt engagement og tryghed i et område præget af sociale udfordringer. Med workshops, børnejazz og en bred vifte af musikalske udtryk, ønsker vi at styrke fællesskab og trivsel gennem musikken.
Brønshøj Sommerjazz er en del af Copenhagen Jazz Festival 2024, og i år kan vi præsentere 15 forrygende liveartister, og du kan forvente at høre en bred palette af musik for voksne og børn.
Derudover kan du forvente masser af kvalitetsoplevelser for hele familien. Vi lover sjov, dans og musik for både de mindste og de ældste.
Brønshøjvej 29,
2700 Brønshøj,
Ved Vandtårnet.
Puder, tæpper eller en festivalstol er velkomne. Vi har god tilgængelighed for handicappede og handicap toilet. Dog er der græsbelægning.
Der er ikke stoleopsætning til koncerterne og primært mulighed for at sidde ved spiseområdet.
Brønshøj Sommerjazz 2025 foregår primært under åben himmel og koncerterne gennemføres uanset vejret.
Dvs. at billetterne ikke refunderes ved regnvejr, men at man i stedet må finde regnfrakke og paraply frem. Der vil være teltoverdækning i begrænset omfang.
Når du køber billetter og drikkevarer bidrager du til, at vi kan afholde en fantastisk jazzfestival for Brønshøjs beboere og folk der kommer på besøg. Vi følger de normale retningslinjer for salg af koncertbilletter, hvilket betyder, at billetter ikke kan refunderes efter de er købt.
Børn under 2 år = gratis.
Billetpriser for børn under 15 år, 100 kr. for en
børnepartout til alle festivalens koncerter
Man kommer nemt til Brønshøj Sommerjazz med offentlig transport. Busserne 2A, 5C, 10 og 350S kører i umiddelbar nærhed af vandtårnsgrunden. Der er også god plads til cykelparkering.
Skulle du ankomme i bil, anmoder vi dig om, ikke at parkere direkte ved Vandtårnsgrunden.
Du må ikke medbringe mad og drikke på festivalen. Der er rig mulighed for at købe mad og drikke fra forskellige boder, og på den måde er du med til at støtte op om festivalens fantastiske program.
Bar og børnebod: Brønshøj Sommerjazz
Mad: Opdateres
Kaffe: Opdateres
Brønshøj Sommerjazz
Tlf: +45 61799903
Mail: kontakt@bronshojsommerjazz.dk
Facebook: Brønshøj Sommer Jazz